Gå til hoved-indhold

Jul i stjernernes tegn

Juletiden er fyldt med hyggelige traditioner. Julestjerner er lige så meget en del af juletiden som juletræer, lys, kugler og adventsdekorationer. Her får du julestjernens historie og Stars for Europe giver nye ideer til, hvordan julestjerner både som potteplante og afskåret blomst kan skrue op for julestemningen.

Julestjernen kommer oprindeligt fra Mexico, hvor den vokser i naturen som en 5 m høj busk. Siden Aztekerne har den været dyrket i haverne, brugt til dekoration af templer og helt praktisk anvendt til tøjfarvning og medicinfremstilling. Planten fik julestatus efter den spanske erobring af Mexico, da missionærer gav den navnet 'Estrella de Navidad', der betyder julestjerne.
I begyndelsen af det 20. århundrede observerede den tyskfødte emigrant Albert Ecke, hvordan dækbladene på de vilde julestjerner omkring hans gård blev røde i december. Det gav ham ideen til at dyrke planterne i marken og sælge stilke som afskårne blomster op til jul.
Først i 1950'erne blev der forædlet sorter til indendørs potteplanter. Fra 1960'erne og fremefter erstattede dyrkede pottesorter i stigende grad afskårne blomster. Familien Ecke har en stor del af æren for, at julestjernen har fået status som et værdsat julesymbol.


En alsidig favorit

Der findes hundredvis af julestjernesorter i mange farver, former og størrelser. Som potteplanter og afskårne blomster giver de nye som traditionelle juleskikke og dekorationer gnist og glød.
Her får du tre nye bud på, hvordan du skaber julestemning med julestjerner.

Pynt dit juletræ med stjerner

Et pyntet juletræ er indbegrebet af jul. Julestjerner er perfekte som levende dekorationer til træet. Som afskårne blomster i små blomsterglas eller som levende planter i kugler af mos, lyser de op på ethvert træ som fine stjerner.  For at lave en moskugle skal du tage potten af en minijulestjerne og pakke rodklumpen ind i mos, der omvikles med tråd. Vand planternes rodklumper grundigt inden indpakning, og læg siden moskuglen i et fad med vand, hvis julestjernen bliver tørstig.

Stjernepyntede gaver

En smukt indpakket gave fyrer op under forventningens glæde, der hører julen til. Pynt dine pakker med afskårne julestjerner i et blomsterrør fyldt med vand eller pak det nederste af stilken ind i grøn blomstertape. For at forsegle de afskårne ender, dyppes stilkene i varmt vand ved ca. 60°C i et par sekunder umiddelbart efter afskæring fra planten og derefter i koldt vand.

Genbrugstræ som dekoration

Det rustikke gør-det-selv-juletræ er perfekt til alle, der går op i en bæredygtig livsstil. Det er et genbrugsprojekt, da træet er fremstillet af en gammel stamme ved hjælp af tråd og løse fyrregrene.
Form en konisk ramme af et stykke hønsenet og fastgør den til stammen med stærk elefanttråd. Bind derefter fyrregrene til hønsetrådsrammen med ståltråd, lav moskugler med minijulestjerner og hæng dem på træet med snor. Som stjernen i træets top fastgøres en smuk, afskåret julestjerne i et blomster- eller reagensglas fyldt med vand til toppen.


Gengivelse af materialet er gratis ved billedkreditering til "Stars for Europe"

Stars for Europe (SfE) er markedsføringsinitiativet fra de europæiske julestjerneforædlere.

Vi modtager meget gerne en kopi.

Pressekontakt for Stars for Europe i Danmark:
Anna Marie Hillebro Nielsen
E-mail: am@hillebro.com

Få mere inspiration på www.starsforeurope.com/dk/