Skru op for velsmagen

Den nære og nemme tilgang til grønsager og spiselige planter har stor betydning for den moderne forbruger. Og findes der noget bedre end fuldmodne tomater og smagfulde peberfrugter direkte fra drivhuset? Køb udplantningsplanter, og du er allerede halvvejs

Dyrk-selv-grønsager
Glæden over at sætte tænderne i friske, sprøde grønsager, du selv har plantet og passet i drivhuset, er ikke bare en personlig tilfredsstillelse, men også en dejlig oplevelse at dele med sine børn, som på den måde lærer noget om råvarernes oprindelse, og hvad god kvalitet er.

Styrke og smag efter behag

Når du dyrker dine egne grønsager, har du alle tiders chance for at glæde familien med dejlige smagsoplevelser, hvor kun fantasien sætter grænser.

En, to … mange tomater
Tomater er smagfulde og rige på fibre. Der findes mange forskellige sorter, så alt efter anvendelse og lyst, kan du dyrke lige den form og smag, der passer dig.

Rå på den søde måde
Peberfrugter er søde og lækre og kan anvendes i salater, som tilbehør eller spises rå som en sund snack.

”På en skala fra 1 til 10 ”
Man behøver ikke gå Chili Klaus i bedene for at få en uforglemmelig oplevelse med chili, for de findes både med mild og stærk smag, der som regel fremgår af etiketten. Chilipeber indgår i mange forskellige madretter og er rig på anti-oxidanter.

Hvis du vil være på den sikre side, kan du skære frugten over og forsigtigt sætte tungen på snitfladen, så finder du hurtigt ud af, om der skal bruges lidt eller meget.

Sommer med velsmag
Tomater, chili og mange andre grønsager er rigtig lækre på grillen, så med drivhuset fuld af dejlige grønsagsplanter er der lagt op til en sund og velsmagende sommer.

Fakta:
Vælg tomater og peber efter din smag:

Navn

Karakter

Placering

Gemini

Robust kraftigvoksende plante, der giver frugter med frisk sødlig smag.

Til drivhus og friland

Elin

Velsmagende frugter med 3-4 rum.

Lykkes bedst i drivhus

Bøf

Mangerummede, “kødfulde” frugter.

Lykkes bedst i drivhus.

Tiny tin

Busktomat med velsmagende frugter.

Velegnet til dyrkning i krukker/spande udendørs.

Blomme

Blommeformede eller langovale frugter, der er relativ faste.

Lykkes bedst i drivhus.

Gardenfreude

Rigtbærende tomatplante, der giver søde aromatiske frugter.

Til drivhus og friland.

Sweet 100

Rigtbærende tomatplante på forgrenede lange klaser. Giver søde velsmagende frugter.

Lykkes bedst i drivhus.

Goldene Königin

Gule frugter med sødlig smag med mindre syre end røde tomater.

Lykkes bedst i drivhus.

 

 

 

Navn - Peberfrugt

Styrke

Karakter

Snack Supreme / Snack Peber

0

Mange frugter (4x8cm), søde og med frugtagtig aroma.

Alm. Peber 'Carisma' / Rød Peber

0

Mange frugter, søde, anvendes både grøn og rød.

 

 

 

Navn - Chilipeber

Styrke

Karakter

Hot Banana

3

Tidlig sort, stor flot chilifrugt, velegnet til grillen.

Ungarsk Rund / Hot Tomato

4

Dekorativ rund frugt, højt udbytte.

Jalapeno

5

Traditionel all round chili, anvendes både grøn og rød.

Rød Cayenne / Hot Fajita

6

Lange smalle frugter, meget højt udbytte.

Golden Cayenne

6

Smukke gule frugter, god til fisk og skaldyr.

Citron Chili / Lemon Habanero

9

Fantastisk flot, stærk med citrusaroma, duft af solbær.

Habanero (Orange)

10

Klassisk Habanero, watch out! It's very Hot!

 

 

 

For alle peberplanterne gælder:

 

 

Placering

Pasning

Vanding / Gødning

Bedst i drivhus

Planten bindes op og skal ikke knibes.

Tåler let udtørring, gødes regelmæssigt.

For yderligere information kontakt:
Floradania Marketing A/S, tel.: +45 6592 6266, email: marketing-@-floradania.dk

Instagram