Forårets plantetrend – Colourful Spirit

Planter kombineret med grafiske mønstre, sjove former og kobber kendetegner forårets plantetrend, Colourful Spirit, der henter sin farveinspiration fra Sydamerika og de omkringliggende oceaner

Nytænkning af boligen
Eksotiske landskaber, lidenskab og livfuldhed fortolket over i en skandinavisk kontekst danner fundamentet for forårets plantetrend, Colourful Spirit, der ifølge trendforskerne er en reaktion på det, vi har været igennem, og som har skabt et behov for nytænkning af farver i boligen.

Forbrug langsomt op i gear
Pernille Kirstine Møller, der trendredaktør hos pej gruppen, uddyber trenden, dens grundelementer samt muligheder i forhold til interiør og mode,

- Vi går fra det vanskelige til det ”ok”, krisen er gledet i baggrunden, og forbrugerne går fra pause til slowmotion. Gamle trends forældes, og nye opstår, og det vil naturligt nok også indvirke på vores indretning, farve- og materialevalg.

- Vi vil opleve, at naturinspirationen er eksotisk og metalliseret, mens materialerne er fleksible og funktionelle,

siger Pernille Kirstine Møller og fortsætter,

-I forhold til styling af planter sigtes der efter et farverigt skandinavisk udtryk, hvor farverne gerne må blandes. Vi vil opleve både blomsterende planter i varme farver – gerne med flere farver i blomsten – kombineret med skjulere i sjove former eller grafiske mønstre samt et mere ocean-inspireret, minimalistisk univers med kobber, træ eller plastic.

- Farven kan være den samme eller i den samme tone på plante og potte, og alt efter plantens udtryk og farve kan det give et sprælsk eller mere stringent resultat.

Farveskalaen i Colourful Spirit består af passionerede røde farver, der spænder fra bordeaux til pink, og som tilføjer varme og lidenskab til trenden. De får modvægt af vandinspirerede nuancer som lyseblå og mintblå.

Forslag til planter, der matcher trenden:
Asplenium
Hydrangea
Nematanthus
Peperomia caperata
Ranunculus
Ripsalidopsis
Sansevieria
Saintpaulia
Trifolium

Billedtekst: Som navnet antyder, må man gerne blande farverne i Colourful Spirit

Billedtekst: Inspiration fra havet passer perfekt ind i et skandinavisk udtryk

Galleri

Instagram