Farverige forårsbebudere

Månedens plante i februar og marts

Danske gartnere er kendt for deres brede udvalg af krysantemum, og der dukker hele tiden nye og intense farver og farvekombinationer op. Højaktuelle på farvepaletten er den nye Cosmo-serie, der består af ikke mindre end fem skønne, storblomstrede mini-chrysanthemum i dybe farver. Helt usædvanligt er de store blomsterhoveder, der normalt ikke ses i mini-planter.

Sæt kulør på vintermørket

De skønne Cosmo-Chrysanthemums er rigtige forårsbebudere, som med deres store farvestrålende blomsterhoveder frisker op indendørs i vintermørket. De egner sig fortrinlig til at live plantet sammen i en større krukke, men tager sig også formidabelt ud som enkeltstående planter i en passende skjuler. Senere når foråret sætter ind, kan de give nyt liv til krukkerne på terrassen eller plantes ud i haven.

Lige her og nu bringer mini-Cosmo farveglæde og forårsstemning ind i stuerne, og med potter i de rigtige farver kan man opstå en helt sydlandsk atmosfære.

 

Sådan passer du krysantemum

Krysantemum med knopper, hvor farven kan ses, vil blomstre i op til fire uger, og planten stiller ikke store krav til pasning. Den skal vandes godt, men må gerne tørre let ud mellem vandingerne. Planten foretrækker en lys placering, men ikke i direkte sol. Den holder længst ved en kølig placering. Fjern gerne visne blomster. Gødning er ikke nødvendig.

 

 

Familie              Compositae

Navn                  Chrysanthemum indicum

Populærnavn Krysantemum

Vanding            Hold pottejorden konstant fugtig, uden at overvande

Gødning            Ingen gødning

Placering          Ude/inde

Lysbehov          Trives bedst på en lys placering

Oprindelse       Asien

 

Månedens plante kommer fra gartneriet Rosborg, som er en af Danmarks største producenter af blomstrende mini-planter med ca. 12 mio. mini-planter om året. Alle Rosborgs mini-planter sælges under varemærket Euro Star plants. Rosborg bruger mange ressourcer på at producere mini-potterne under mest hensyntagen til miljøet i henhold til de internationale miljøregistreringsmærker MPS og Global GAP.

Galleri - Påske