Farveglad indretning med Schlumbergera

Schlumbergera eller efterårskaktus er en ren farvefest og kan med sine smukke, intense farver være med til at mildne overgangen fra ude- til indeliv

Farvefest - Farvematch
Schlumbergera er et kærkomment indslag i boligens interiør. Det skyldes først og fremmest, at blomsterne findes i en farvestrålende vifte af kulører, der spænder fra de sarteste pasteller som creme og sartgul til den heftigste pink, rød, orange eller lilla. Dermed kan planten matche en moderne minimalistisk såvel som mere farveglad indretning.

Nem at passe
Planten tilhører kaktusfamilien og er meget nem at passe. Netop derfor henvender den sig til moderne familier, der gerne vil have farver og liv ind i hjemmet, men som ikke har så meget tid til at passe stueplanterne.
Så det er ikke svært at få efterårskaktus til at trives, og med enkelte virkemidler kan planten give endnu større glæde. Køb flere planter i samme eller matchende farver, og sæt dem sammen i en skål, fad eller bakke.

Boligens farveflade
De velformede knopper vil efterhånden folde sig ud og sammen fremstå som en fantastisk, flot farveflade, som vil lyse op i boligen - på bordet, i vindueskarmen eller på gulvet foran et glasparti.

Efterårskaktus er, som navnet antyder, i handlen allerede fra september og frem til jul.

For yderligere information kontakt:
Floradania Marketing A/S, tel.: +45 6592 6266, email: marketing-@-floradania.dk

Relaterede planter:

Instagram