En midnatsblå skønhed

Månedens plante i april

I april banker foråret for alvor på. Boligen – både inde i stuerne og ude i krukkerne – skal peppes op med planter i smukke farver, og til begge formål er den nye Campanula Midnight Blue Ocean® fra det danske gartneri Thoruplund aldeles fortræffelig. Med sin dybe blå farve, store knopper og kompakte form med kraftige stængler er den en sand skønhed både inde og ude. Den er desuden langt mere modstandsdygtig end traditionelle Campanula, og efter afblomstring kan den plantes ud i haven, hvor den vil blomstre igen til næste år.

 

Campanula Midnight Blue Ocean® er smuk fra første dag. Den blomstrer fra toppen, og blomstringen spreder sig nedefter gennem de mange knopper, som den gavmildt bliver ved med at trylle frem. Knopningen er ganske enkelt super god, planten har lang holdbarhed og så er den produceret med stor vægt på bæredygtighed. Den danske producent er rangeret som A-gartneri i det internationale MPS-miljøsystem.

 

Den nye Campanula Midnight Blue Ocean® vil være i handelen fra begyndelsen af april, og allerede nu er der stor interesse for planten fra lande som Tyskland, Polen og Holland.

 

 

Familie              Campanulaceae

Navn                  Campanula Midnight Blue Ocean®                  

Populærnavn   Klokkeblomst

Placering          Overalt i hjemmet, dog gerne lyst. Særdeles velegnet til udplantning.

Vanding            Vandes ofte og gerne i underskålen. Tåler ikke udtørring.

Gødning            Regelmæssig 1 – 2 gange pr. mdr.

Oprindelse       Europa

Andet                Flerårig staude

Gartneri Thoruplund blev grundlagt i 1946. Campanula har siden 1974 været en hovedkultur på gartneriet.   Fokus i forædlingen er kvalitet, holdbarhed og nye farver. Gartneriet Thoruplund prioriterer miljøet meget højt og har i dag nogle af de højeste internationale certifikater inden for miljørigtig produktion.

Galleri - Påske