Floradania.dk: Virtual Trade Fair

Floradania Virtual Trade Fair

Inspiration til forårssortimentet online

Den 16.-19. marts 2019 kan du møde de danske gartnere online på én samlet platform. På Floradania Virtual Trade Fair, finder du aktuelle produkter og nyheder fra de danske producenter.

Den danske plantebranche byder velkommen til alle, der savner inspiration, overblik og kontakt, der er vigtige årsager til at besøge de mange messer, der som følge af Covid-19 situationen må undværes i øjeblikket. Floradania Virtual Trade Fair er en digital messe, hvor mere en 30 danske producenter præsenterer deres produkter på én samlet platform i et indbydende univers.

Det er Floradania Marketing, som står normalt for den danske fællesstand på IPM Essen, som står bag det virtuelle messetiltag på de danske gartneres vegne. Her kan du besøge de enkelte gartnerier eller lægge vejen forbi nyhedsrummet, hvor sæsonens spændende nyheder præsenteres. Ganske som du kender det fra Floradanias inspirerende fysiske messer. Det er oplagt at tage en tur rundt til hver enkelt producent og se, hvad virksomheden har at byde på.

Indbyggede søgefunktioner
Har du travlt og ved præcis, hvad du går efter, kan du selvfølgelig bruge de indbyggede søgefunktioner, så du hurtigt finder frem til producenter og salgsselskaber, du gerne vil i dialog med om interessante produkter. Du kan for eksempel målrette dit besøg efter, om du vil præsenteres for blomstrende eller grønne potteplanter eller måske planteskolevarer.

Det er også muligt at søge direkte på specifikke produkter. Hvis du for eksempel skriver rose, hortensia eller orkide i søgefeltet, bliver du præsenteret for de virksomheder, der leverer netop disse produkter. Det sikrer dig overblik i en håndevending. Undervejs i dit besøg kan du oprette en digital huskeliste, som du efterfølgende kan bruge til opfølgning på dit messebesøg.

Når du besøger det enkelte gartneris virtuelle messestand, får du en kort introduktion til virksomheden, i nogle tilfælde suppleret med muligheden for at se en lille film fra gartneriet. Klikker du på de enkelte produkter, toner billedet af den aktuelle plante frem i stor størrelse med alle relevante oplysninger tilknyttet.

Vejledning er lige ved hånden
Hvis du har brug for vejledning undervejs i dit messebesøg, er den lige ved hånden. Når du tjekker ind på messen, bliver du godt modtaget af en sød værtinde, der forklarer, hvordan du finder rundt. Der er tilknyttet en livechat, så du kan stille opklarende spørgsmål og forespørgsler undervejs.

Du kan også dele skærmbilledet via dit teams eller zoom med din planteleverandør eller med en producent og på den måde få en guide med rundt på messen.

Floradania Virtual Trade Fair finder sted 16.-19. marts 2021, men vil også være tilgængelig efterfølgende som et udstillingsvindue for danske planter. Floradania Marketing og de danske gartnere glæder sig til at byde velkommen til messe i cyberspace.

Find Floradania Virtual Trade Fair www.virtualtradefair.dk

For yderligere information om messen kontakt da Floradania på +45 3063 5950.

Messegallerier

Instagram