Sapphire - en plante ud over det sædvanlige

Her er en plantenyhed, der ikke bare er helt ny, men også langt ud over det, man normalt ser på markedet.

Der er tale om en Exacum hybrid med det smukke navn Sapphire efter dens intense blå farve, der er helt betagende. Sapphire er skabt gennem en forædlingsproces, hvor flere vilde arter af Exacum fra det sydindiske område og Sri Lanka er blevet krydset, og resultatet er enestående med en plante, som ikke bare er velformet og kompakt, men også sætter endog mange og meget store blå blomster med en helt fantastisk intens farve.

Exacum hybrid Sapphire kan med rette beskrives som en eksklusiv stueplante, men den er også yderst velegnet til brug i krukker udendørs. Som stueplante skal den stå så lyst som muligt og gerne i direkte sol. Pottejorden skal holdes jævnt fugtigt uden at overvande, og så anbefales det at gøde en gang om ugen.

Sapphire egner sig også fortrinligt til at blive plantet ud i havens potter og krukker. Især sammen med grønne planter og/eller prydgræsser fremstår den helt eventyrligt med sin betagende smukke farve. Sapphire kan også ude tåle direkte sol, men det er en god idé at stille den i en krukke, hvor den er lidt beskyttet for regn og blæst.

Exacum hybrid Sapphire er aktuel i handelen fra juni måned.

Exacum Sapphire - fakta

Familie:             Gentianaceae

Navn:                 Exacum hybrid

Populærnavn:  Sapphire

Vanding:           Holdes jævnt fugtigt

Gødning:           Ca. en gang om ugen

Placering:         Inde og ude

Lysbehov:         Så lyst som muligt, tåler direkte sol.

Oprindelse:       Sri Lanka

Anvendelse:     Stueplante eller udendørs i krukker (gerne lidt beskyttet for regn og blæst)

Sæson:              Maj – September

 

 

Relaterede planter:

Instagram