Nye plantebekendtskaber i haven

Udplantningssæsonen står for døren, og der er rigtig mange spændende planter at få for de forbrugerne, der er på jagt efter nyt til at supplere de kendte klassikere med

En af fornøjelserne ved at plante krukker og bede til er tanken og forventningen om, hvor flot resultatet bliver, og hvor dejligt det bliver igen at kunne tage uderummet i brug.

Men indimellem trænger vi til fornyelse, og heldigvis findes der masser af nye, spændende planter, som kan tilføre altanen, terrassen og haven et nyt og anderledes udtryk.

I alt slags vejr
En af sæsonens absolut musthaves er SunPatiens, der et forfriskende pust i rækken af sommerblomster, og som med sin frodighed og vejrbestandighed er ideel til det nordeuropæiske klima. Om det står ned i stænger, eller solen bager, vil SunPatiens blomstre op igen og igen.

Sort sommer-date
Et heftigt bekendtskab finder man i den sorte Petunia, Sweetunia 'Black Satin', der nok er en sommer-date værd. Blomsternes gnistrende sorte farve giver sammen med plantens frodighed have og terrasse et raffineret og intenst look. 'Black Satin' er en rigtig soldyrker og skal vandes jævnligt.

Krukker med kant
Dahlia er blevet utrolig populær som udplantningsplante i Europa, da de blomstrer fra maj og indtil frosten sætter ind. I år er en af nyhederne Castillo, hvis lækre dybviolette farve vil tilføre krukker og bede ekstra kant.
Dahlia trives bedst i direkte sol, og vandes den regelmæssigt, vil den kvittere flittigt. Den blomstrer fra maj og indtil, frosten sætter ind.

Fyldte blomster og farvespil
Ønsker man at skabe et mere romantisk univers, er der i år kommet nogle anderledes Begonia-typer med fyldte blomster på markedet. De findes i flere forskellige farver og udmærker sig desuden ved bladenes flotte farvespil.

Begonia 'Passodouble' har grønne blade, mens 'Doublet' er mørkbladet. Begge typer er nemme at passe. De trives i både krukker og bede, tåler sol og skal vandes jævnligt.

'Josephine' og 'Isabella'
Et kongeligt valg til krukkerne er kløvertyperne, Trifolium 'Josephine' hhv. 'Isabella', der er opkaldt efter de to danske prinsesser.

Trifolium er en god helårsplante. Om sommeren pryder den haven med de dejligste farvede blade og de dejligste duftende blomster. Trifolium er utrolig flot i krukker og altankasser, men er også god som bunddække i bedene. Den trives bedst på en lys placering, men tåler ikke direkte sol.

Så selv om vi alle har vores favoritblomster, er der masser af nye plantebekendtskaber og dejlige oplevelser på vej.

Fakta:
Alle planter vil være i handlen fra april-maj.
Trifolium 'Josephine' vandt prisen som bedste udplantningsplante på verdens største plantemesse i Tyskland i januar.

Downloads:
Artikel_FD_15_DK.rtf45 Ki

Instagram