Floradania.dk: Forårsfrisk i boligen med Bellis

Forårsfrisk i boligen med Bellis

Planter er for længst blevet en del af boligindretningen. Derfor følger moderne potteplantegartnere også tidens trend og indflydelse på vores ønsker og behov nøje. Når du har brug for forår, kulør og glæde, er der hjælp at hente i havecentret

Bellis er en dejlig forårsbebuder, der med sine kompakte, fyldte blomster i røde, rosa og hvide farver passer perfekt til dit favorit farveunivers. Så med Bellis kan du bringe både fornyelse og friskhed til hjemmet.

Brug Bellis udenfor

Bellis kan anvendes både ude og inde og er flerårig, så der er rig mulighed for at få det fulde udbytte af de forårsfriske potteplanter, når først de er anskaffet. Når det ikke længere fryser, vil Bellis elske at stå udenfor i forårssolen til glæde for husets beboere og gæster.

Lav fx en sød, lille velkomsthilsen med Bellis i kurv til at stille ved fordøren, eller arranger dem på et fad alene eller sammen med andre farveglade planter i matchende nuancer eller kontrastfarver til terrassen eller altanen. Resultatet bliver under alle omstændigheder frisk, frodigt og forårsagtigt.

Bellis på bordet
Du kan også bruge Bellis som borddekoration til forårets mange højtider og fester, eller lav et sødt forårsarrangement, der kan pynte på sofabordet, reolen eller i vindueskarmen.
Indenfor skal Bellis placeres lyst og solrigt og holdes fugtige, og om foråret skal de gødes 1-2 gange.

 

 

Relaterede planter:

Instagram

Handelspladsen

Tilmelding som udstiller