Floradania.dk: Moderne grøn plante med mange udtryk

Moderne grøn plante med mange udtryk

Peperomia er en alsidig "grøn slægt", der både kan give din bolig et frodigt præg og et personligt udtryk

Regnskovsplante
Peperomia er en regnskovsplante og er almindelig udbredt i tropiske og subtropiske områder. Man har fundet og beskrevet omkring 1.000 Peperomia-arter, hvoraf størsteparten vokser i Mellem- og Sydamerika. Der findes også Peperomia-arter i Vestindien og Afrika.

Med blomster som musehaler
På flere Peperomia minder blomsterstanden om en musehale, heraf også populærnavnet "musehale". Blomsterne er hyppigt hvide og bittesmå og samlet i meget lange, slanke aks. Ikke nær alle bærer blomster, når du køber planterne, men blomsterne udvikles med tiden. Hvad væksten angår, danner mange tætte rosetter, mens andre enten kan have en opret, grenet vækst eller være hængende. Højden varierer mellem 20 og 40 cm afhængig af art og sort.

Sikker succes
Planterne er så lette at passe, at alle kan få dem til at trives. Du skal blot undgå, at de får direkte sommersol og bliver overvandet. Lader du din Peperomia tørre let op mellem vandingerne og placerer den på en lys eller let skygget plads, er du næsten sikker på succes. Gødning er kun nødvendig i sommerhalvåret og da maximalt i ½ styrke af det normale.

Du skal vælge Peperomia, hvis du

-          ikke har så meget tid til at vande og pusle om dine planter

-          vil have robuste planter, der passer til en moderne indretning

-          godt kan lide smukke og forskelligartede blade og bladmønstre

-          ofte er bortrejst

Downloads:
Peperomia_DK.rtf42 Ki

Instagram