Floradania.dk: Blomstrende idéer på morsdag

Blomstrende idéer på morsdag

24-7-364 = mor … kunne også omskrives til "mor er på 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 364 dage om året". Heldigvis er der én dag om året, hvor mor skal forkæles hæmningsløst. Giv din egen eller dine børns mor en uforglemmelig planteoplevelse på morsdag

Morgenbakke med miniplanter
Enhver mor elsker lyden af nøgne barnefødder, der klasker hen over gulvet, og stor er glæden, når familiens yngste pludselig står i døren til soveværelset med favnen fuld af planter. Overrask din "allerbedste mor" med en bakke fyldt med miniplanter formet som et hjerte, og hun vil få en helt fantastisk dag.

Dæk et unikt bord for mor
Hvis du allerede på forhånd ved, at din mor ikke er til morgenmad på sengen, kan du i stedet forberede et skønt festbord for hende med hendes yndlingsblomst eller blomstrende miniplanter arrangeret i et spændende fad.

Du kan også vælge at bruge blomsterhoveder som pynt på morgenbordet. Køb nogle planter i samme eller forskellige farver, klip hovederne af, og drys dem ud over bordet. Vælg gerne en plante med duft, som fx roser eller nelliker.

Planter og velvære
Planter er kendt for deres luftrensende egenskaber, så hvorfor ikke forkæle din mor med en gave, der samtidig har en positiv effekt på hendes velvære? Der findes et hav af skønne danske planter at vælge imellem, der alle i større eller mindre grad renser luften og bringer natur og friskhed ind i boligen.

Der findes et utal af måder, du kan anvende planter til at forkæle din mor med, og nydelsen bliver ikke mindre af at blive delt med resten af familien!

Download HQ 

Downloads:
floradania_uge_18.rtf40 Ki

Instagram