Floradania.dk: PRESSEMEDDELSE

PRESSEMEDDELSE

27.04.2021

19. april begynder "Shine on", på dansk ”Så smil alligevel!”, der er en fælles europæisk kampagne, der skal stimulere salget af blomster og planter fra Europa. Kampagnen vil køre i tre uger og bliver udrullet i Frankrig, Tyskland, Østrig, Belgien, Bulgarien, Danmark og Holland. Deltager du? Der ligger POS-materiale klar og venter på dig.

POS-materiale
Forbrugere i de nævnte lande vil blive opfordret til at købe blomster, potteplanter og haveplanter via TV, YouTube og radioreklamer. Den specialproducerede film ”Så smil alligevel!” vil spille hovedrollen i denne kampagne. Vil du inspirere dine kunder på butiksgulvet? Der er POS-materiale tilgængeligt for jer som havecentre.  
Du kan finde videoen, billeder og plakater (.psd- og .pdf-dokumenter) på EU-shine-on.com fra 14. april. Du kan downloade dem gratis og bruge dem i din butik eller på dine egne digitale kanaler.
Link til YouTube video her

Budskab og målgruppe
"Så smil alligevel" viser, hvor mange udfordringer blomster og planter oplever, når de vokser. Men ikke desto mindre bliver de ved med at strække sig efter solen. Så mennesker bør gøre det samme, særligt i denne tid, hvor COVID-19 påvirker alt og alle, og bliv ved med at smile. Og den bedste måde at gøre dette på er med blomster og planter som en farverig inspiration. Kampagnen har til formål at støtte hele den europæiske blomster- og plantesektor. Målgruppen er primært mænd og kvinder mellem 25 og 54 år.
 
Finansieret af nødfond
Blomster- og plantesektoren i store dele af Europa blev hårdt ramt i 2020 af coronakrisen og modtager derfor medfinansiering af kampagnen fra EU's nødfond for den europæiske landbrugssektor. Kampagnen er igangsat af seks samarbejdende europæiske organisationer til fremme af planteproduktion. Kontaktorganisationen i Danmark er Flora Dania.

Instagram