05.04.2018

Australsk viol - en glædesspreder året rundt

Månedens plante i maj

Viola hederacea - med populærnavnet Australsk viol - er en lille skøn viol med hvide og blåviolette viollignende blomster. Den egner sig fortræffeligt som prydplante i både stuen og haven, og trives i både stuetemperatur og de svingende temperaturer udendørs. Australsk viol er vinterhårdfør og en særdeles holdbar plante, som slet ikke kan stoppe med at sætte nye blomster og knopper. Den kan plantes i krukker, i en ampel eller anvendes som bunddække, hvor en enkelt plante i løbet af sommeren kan brede sig over en større flade. 

Australsk viol er nem at passe. Den trives bedst på et lyst voksested, gerne i direkte sol. Da planten vokser meget i sommerperioden, skal den vandes hyppigt og helst holdes konstant fugtig. Men det er en hårdfør plante, der kan vandes op igen, selv efter en kraftig udtørring. I sommerens løb gødes planten regelmæssigt.

 

Fakta

Familie

Violaceae

Navn

Viola hederacea

Populærnavn

Australsk viol

Vanding

Hold pottejorden konstant fugtig, men undlad at overvande.

Gødning

Ved hver vanding i vækstperioden iblandes gødning i den doserede mængde.

Placering

Ude/inde

Lysbehov

Trives bedst i direkte sol.

Oprindelse

Oceanien

 

Gartneriet Tove og Jørgen Hansen

Gartneriet Tove og Jørgen Hansen er et af Danmarks mindre familiegartneriet beliggende ved Kerteminde på Fyn. Gartneriet dyrker tre hovedkulturer - Scaevola aemula (Fjerblomst), Viola hederacea (Australsk viol) og Soleirolia soleirolii (Husfred) – med et drivhusareal på 5.600 m².

Download:
Download HQ
Relaterede planter:
TIP EN VEN
SPECIALITETER TIL SPECIELLE LEJLIGHEDER


Floradania.dk bruger cookies. Ved fortsat brug af hjemmesiden accepteres anvendelsen af cookies.. Læs mere! OK