Gå til hoved-indhold

Marts: Månedens plante og gartneren bag

Med forårets ankomst vil Olga og Ove Lundager, der ejer gartneriet Lundager, præsentere månedens plante: Hoya.

Hoya er en slægt med over 500 arter af tropiske planter. De fleste kommer fra Asien, og mange arter findes også i Australien.

Plantens blade kan være hvidrandet og rødrandet, og de kan også findes i en broget udgave, hvor bladene både kan være grønne, gule og røde. De brogede blomstrer sjældnere, så du skal ikke ændre plejerutinen af din plante, hvis den ikke er i blomst.

 

Hoya kan blomstre året rundt, men det sker mest mellem maj og oktober, og når dette sker, skal du lade den stå i samme placering. Planten får desuden nogle lange skud, som du ikke skal fjerne, da de bliver til nye blade.

Hoya trives i lys, men den er ikke glad for direkte sol, da det kan svide bladene. Desuden er det en god ide, at du stiller planten et sted, hvor den ikke får træk.

 

Planten har ikke behov for ret meget vand, og den foretrækker faktisk at tørres ud mellem vandinger. De tykke blade på planten holder på vandet, og den tåler derfor ikke overvanding. Hvis den mangler vand, kan du mærke på bladene, om de har mistet tykkelse og spændstighed. Planten har godt af en overbrusning fra tid til anden, men du skal passe på med, at du ikke rammer blomsterne med vandet, mens den er i blomst.

 

Tip:

Hvis du ønsker at fremskynde blomstringen, kan du tørre planten ud. Når planten føler sig truet på livet, vil den gå i overlevelsesmode ved at skynde sig at sætte flere blomsterknopper.

Tilbage