04.05.2017

Crassula - en plante til alle generationer

Månedens plante - maj

Crassula coccinea – populært kendt som Solglød -  er en sjov og anderledes plante, der appellerer til både yngre som ældre forbrugere. Det er en fantastisk hårdfør sukkulent og stueplante, som sagtens kan tåle stærkt lys og direkte sol. Den er derfor meget tilfreds med en placering i sydvendte vinduer. De flotte røde, rørformede blomster holder 1-2 måneder, og planten trives både indendørs og udendørs, men tåler ikke frost.

Den smukke plante med de karakteristiske røde blomster kommer oprindeligt fra Sydafrika. Crassula coccinea er en fantastisk stueplante, og som andre sukkulenter er den derfor meget let at passe og kræver ikke den store opmærksomhed i hverdagen.

Mens de fleste sukkulenter er grønne, blomstrer Crassula coccinea med et hav af små røde blomster, der langsomt står og springer ud. Crassula coccinea står flot alene, men den er også meget fin at sætte sammen med andre solkrævende og robuste planter, der ikke skal have for meget vand.

Ved udplantning er Crassula coccinea især meget flot at anvende i grove og rustikke krukker, fade og kurve, som står godt til dens eget lidt rustikke udseende samtidig med, at den skaber en smuk kontrast med sine små røde blomster.

Crassula coccinea er aktuelle i handelen fra maj måned.

 

Crassula coccinea - fakta

Familie:  Crassulaceae

Navn:  Crassula coccinea

Populærnavn:  Solglød

Oprindelse:  Sydafrika

Vanding:  Vandes sparsomt og kan tåle at tørre ud mellem vandingerne. Gødes svagt.

Gødning:  ca. hver fjerde vanding i vækstperioden.

Placering:  Ude/inde. Trives bedst i direkte sol.

- - -- - - - - - -

Månedens plante i maj kommer fra Gartneriet Pedersen i Hørning, hvor der i flere generationer er blevet produceret potteplanter og løgvækster. Crassula coccinea er blandt gartneriets hovedkulturer, som har fulgt gartneriet siden dets opstart i 1963 og været den bærende kultur i alle årene. Et ønske om at kunne levere sæsonaktuelle varer året rundt gør, at gartneriets ‘hovedkultur’ udskiftes jævnligt, og gartneriet Pedersen leverer udover Crassula coccinea også Aqulegia, Capsicum Maya, Dianthus, Hebe, Magic Spring, Primula, Satuder og Pretty Tasty.

Downloads:
Crassula_-_maj_2017.docx13.4 K
Download:
Download HQDownload HQDownload HQ
Relaterede planter:
Crassula coccinea
TIP EN VEN
SPECIALITETER TIL SPECIELLE LEJLIGHEDER


Floradania.dk bruger cookies. Ved fortsat brug af hjemmesiden accepteres anvendelsen af cookies.. Læs mere! OK