14.11.2017

IPM Essen 2018, 23. -26. januar

’Danskerhallen’ har fået ny placering på IPM Essen 2018 - 14A11

Messe Essen er i gang med en udvidelse og forbedring af messe-centeret, og det betyder, at Hal 5 i 2018 ikke er til rådighed. Derfor er ’Danskerhallen’ i 2018 blevet tildelt Hal 14, som befinder sig direkte ved indgang øst.

Hal 14 har et mindre areal end hal 5, og derfor er potteplante-branchen blevet samlet her med en fællesstand og med egenstande, mens andre branche-relaterede firmaer blandt andet vil kunne findes i Foyer Grugahalle, som ligger i umiddelbar tilknytning til hal 14.

På trods af det mindre areal og anden placering, kan man forvente at møde alle udstillere med egenstande fra Hal 5 samt en fællesstand med salgsselskaber. Der bliver som altid præsenteret et bredt udsnit af potteplante-branchens produkter: lige fra blomstrende til grønne planter, fra miniplanter til luftrensende planter og fra sukkulenter til udendørsplanter

Partnerland og kongeligt besøg på åbningsdagen
Danmark er blevet udnævnt som partnerland for IPM 2018, hvilket betyder øget opmærksomhed omkring den danske deltagelse, idet en del af åbningsceremonien kommer til at foregå på i ’danskerhallen’.

Den officielle åbningsceremoni bliver i år med deltagelse fra kongehuset af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

Aktiviteter på Floradanias Fællesstand i hal 14
Spændende nyhedsudstilling med plante- og konceptnyheder, hvor du kan se, hvad branchen har af nye produkter.

Der er en kaffebar med tilhørende høje ståborde egnet til enten at netværke eller til kundemøder.

Der opstilles en informationsstand ved indgangen til Fællesstanden, hvor besøgende blandt andet kan få informationsmateriale. 

Som afsluning på en oplevelsesrig åbningsdag afholdes ’Happy Flower Hour’  på Fællessatden tirsdag den 23. januar kl. 17.30-19.00, hvor du kan netværke under uformelle former. Der serveres tapas og champagne.

 

IPM Essen 2018

Adresse
MESSE ESSEN GmbH
Messeplatz 1
D-45131 Essen

Åbningstider
23. – 25. januar kl. 9-18

Floradanias Fællesstand – 14A11

Download invitationer til kunder og kontakter:
Dansk
Tysk
Engelsk
Svensk

TIP EN VEN
SPECIALITETER TIL SPECIELLE LEJLIGHEDER


Floradania.dk bruger cookies. Ved fortsat brug af hjemmesiden accepteres anvendelsen af cookies.. Læs mere! OK